mandag den 19. oktober 2015

Bagan, Mandalay og Shan


Siden vi forlod ministeren, har vi givet Myanmar en ny chance og har genvundet vores tillid til menneskerne her.

Vi har oplevet Bagan, som er flere tusindende små røde pagodaer (buddhistiske templer) spredt ud over et relativt stort område. Her havde vi tre dage, men det var kun to af dem som bød på tempel-sight-seening, da det styrtregnede hele vores sidste dag. Det var dog okay og vi brugte dagen på at få læst lidt og ellers sidde på en lokal cafe, hvor vi spillede kort og drak øl sammen med andre turister i samme situation som os.

Dagen efter havde vi flottet os og købt en halvdyr bådtur til Mandalay i håbet om at få en skøn sejltur med mulighed for at sidde på dækket og se på livet langs floden. Vejret var dog ikke med os og turen var god, men lidt våd og ret grå.

I Mandalay havde vi en enkelt overnatning inden vi tog videre Hsipaw. I Hsipaw havde vi så en enkelt overnatning inden vi tog på den mest fantastiske vandretur. Myanmar er virkelig smuk på denne her tid af året, hvor regntiden går på held, alt er grønt og der bliver høstet rundt omkring. På turen så vi alt fra majsmarker, teplantager, regnskov og TO af de "lokale" militser i området. Turen tog vi med tre andre søde mennesker og to guider. Vi overnattende i små landsbyer hos en af guidernes familie, hvilket tilsyneladende er lovligt. I Myanmar er det egentlig ulovligt at overnatte privat hos burmeserne. Regeringen vil gerne have at alle turisterne bruger alle deres penge på registreredes og skattebetalende hoteller, men har var finten vist at et lokalt hotel stod for trekkingturen, og så var vi bare registreret der.

Nu har vi kun et par dage tilbage i Myanmar inden vi tager flyveren fra Mandalay til Bangkok. Derfra vil vi tage en bus til Ko Chang (en thailandsk ø), hvor vi vil holde en uges ferie fra ferien i en bungalow ved stranden. Det bliver luksus!

Bagan - et billede vi måske godt kunne sælge til en turistbrochure?

Bagan - Sofie cruiser templer

Bagan - Nu med Bjarke

Bagan - ...og Buddha

Åh, den vej til Mandalay

Ikke mange flyvefisk i leg

Det gamle fort i Mandalay - nu både museum og militærbase

Valgkamp er bare lidt mere festligt i Myanmar. Aung San Suu Kyi har rullet den store valgus frem

Trekking i Shan

Sofie i jungle på trekking i Shan

Bjarke i bjerge på trekking i Shan

Yndlings-rolling med yndlings-hat


Ingen kommentarer:

Send en kommentar